Udgivet i Skriv en kommentar

AUpingpong

AUpingpong lancering!

Pressemeddelelse – 9.10.2023

Dansk Innovativ Robot virksomhed lancerer en innovativ nyhed.

”Gammel vin på nye flasker” lyder et gammelt ordsprog og i dette tilfælde ville det måske være mere passende at sige ”en gammel klassisker på en ny robot”.

Den fynske robotvirksomhed Autonomous Units lancerer i samarbejde med deres Innovations partner Rosengårdscenteret, ECE Danmark, en ny interaktiv robot med en helt ny interaktions mulighed. Et spil der tiltrækker de unges opmærksomhed og får den voksne generation til at genopleve gamle minder og som tilbyder en helt ny og innovativ mulighed for at kunne spille mod hinanden henover en robot og på forskellig sværhedsgrad.

Rosengårdscenteret ECE Danmark har gennem omkring 2 år haft de mobile robotter Rosa og Roberta i centeret der først udover at skabe genkendelse og glæde for centerets gæster også i tiden efter Corona havde som primære opgave at minde om den gode håndhygiejne.
Rosa og Roberta har kørt flere tusinde kilometer blandt centerets kunder til stor fornøjelse for gæster i all aldre. Nu har Rosa og Roberta været på skolebænken og lært et helt nyt trick: auPingpong, der er et spil for 2 personer hvor man står på hver sin side af robotten og skal få en bold skudt over på modstanderens side i en helt ny interaktiv og dynamisk version af et klassisk computer-spil.

”Med dette spil ønsker vi at give Centerets gæster en helt unik oplevelse der ikke findes andre steder i verden. Vi ønsker også at inspirere til de mange muligheder en mobil interaktiv robot kan tilbyde for den kreative hjerne” siger Søren Bjerre, Autonomous Units CCO.
”Vi ønsker at understøtte Rosengårdscenteret i at få flere kunder i centeret – det er godt for familien at tage en tur sammen i centeret og forhåbentlig understøtte de lokale butikker” afslutter Søren Bjerre.
Se mere om robotten og innovationen på www.a-units.com og følg udviklingen på vores Linkedin Side.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.